Program for sæsonen 2017.
Hanstholm Kolonihaveforening


Sæsonstart søndag den 30. april.
Sæsonen starter og Søndagsklubben åbner kl. 11.00 denne dag. Foreningen er vært ved pølser og brød i Fælleshuset kl. 12.00.
Michael Klittenberg er husforvalter og vil være ansvarlig for huset og søndagsklubben i sæsonen 2017. Der åbnes for vandet om formiddagen samme dag. Vandmålerne vil blive monteret i ugen op til åbningen.
Markedsdag søndag den 28. maj.
Der afholdes Markeds- og plantebyttedag i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 13.00. Havelejere kan sælge og bytte planter og ting og sager ved Fælleshuset. Der bliver adgang for alle, der har lyst at besøge markedet. Men det er kun havelejere, der kan opstille salgs- og bytteboder. Der søges lejlighedsbevilling og sælges kaffe og kage, øl, vand og pølser denne dag fra Fælleshuset til alle, der kommer til markedsdagen.
Besøg fra Thisted Havekreds søndag den 18. juni
Medlemmer af Thisted havekreds kommer på besøg søndag den 18. juni i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 16.00. Må de besøgende gå ind i din have, så lad lågen stå åben. Hvis ikke du vil have besøg i din have, så lad lågen være lukket. Der er kaffe og kage til havelejere og besøgende i Fælleshuset. Øl og vand kan købes.
Sommerfest lørdag den 19. august. Der holdes sommerfest i Fælleshuset lørdag den 19. august i tidsrummet mellem kl. 17.00 og 22.00. Familie og vennerkan deltage.
Menu: Helstegt gris med flødekartofler, salat og brød. Pris pr deltager 100 kr. Børn under 12 år kan deltage gratis. Bindende tilmelding af hensyn til både mad og telt, som påregnes lejet til festen. Nærmere om tilmelding når tidspunktet nærmer sig, men reserver allerede nu dagen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen