23. april 2023

R E F E R A T
Ekstraordinært bestyrelsesmøde, søndag den 23. april 2023 kl. 10.00 i Fælleshuset
Afbud: Lilli. Gunhild stod for kaffe og brød.
Dagsorden.
1. Renholdelse af det nyplantede læhegn langs Tårnvej.
Vi er af "Heides Planteskole", der leverede planterne til det nye læhegn langs
Tårnvej, blevet anbefalet at lægge en lille dynge flis omkring hver enkelt plante,
så ukrudtet bliver dæmpet tæt på planterne. Samtidig bør planterne gødes.
Hvordan skaffer vi flis? Skal vi flise nogle af kolonihavens egne træer, der trænger
til skovning?
Hvornår lægger vi flisen ud (fælles arbejdsdag). Det skal helst være inden alt for
længe, så ukrudtet ikke får for godt fat.
Beslutning: Der blev i forbindelse med mødet bestilt flis hos en lokal leverandør. Det bliver leveret ved Fælleshuset på en trailer lørdag den 29. april 2023. Jonas flytter traileren ud til Tårnvej søndag den 30. april.
Gunhild spørger leverandøren af flis, om han vil fælde gamle træer i læbælterne mod at få flisen fra dem.
Der indkøbes NPK-gødning til træerne hos XL, og indkaldes til en ekstraordinær arbejdsdag for havelejere søndag den 30. april kl. 10.00. Erik udsender SMS og mail. Der serveres øl/vand til deltagerne, når arbejdet er færdigt.
Tilmelding til Louise.

2. Procedure i forbindelse med salg af haver.
Gunhild ønsker en drøftelse i bestyrelsen af, hvordan proceduren omkring nye
lejeres overtagelse af haver skal være.
Beslutning: Den nuværende procedure drøftedes. Principperne i den fastholdes. Efter ønske fra Gunhild er det fremover formanden og næstformanden, der i fællesskab træffer beslutning på bestyrelsens vegne vedrørende salg af haver.

3. Eventuelt.
- Næste bestyrelsesmøde afholdes
torsdag den 1. juni kl. 19.00.
- 10 lejere er blevet rykket for betaling af leje og vand. Bestyrelsen foreslår - som
ændringsforslag til generalforsamlingen omkring næste års leje – at der indføres et
rykkergebyr på 100 kr.
- Louise sætter en seddel op på toilettet om, at man skal huske at slukke for lyset.

- En pulverslukker findes i Fælleshuset ved døren til depotet.